Efter en god nats søvn var alle unger klar til at få skiene på igen, og komme ud og suse afsted.
Der blev plovet, drejet og svunget på livet løs – og udviklingen gik hurtigt! Når benene var ved at være trætte, måtte der tyes til en gang “lommebenzin” lavet på chokolade og slik, og så kunne tanken lidt igen.
Sidst på eftermiddagen skulle vi skynde os hjem til en tidlig aftensmad, så alle dem der havde lyst kunne komme ud på aftenski. Her blev der kørt både langsomt og hurtigt, vildt og roligt, fladt og hoppende! For dem der ikke havde mere energi til skiløb, stod den på hygge hjemme i vores hytte, med sauna, afslapning og ikke mindst HJEMMELAVET IS – selvfølgelig med varm kakao til!
Efter endnu en sjov og lærerig dag på ski, var alle mand ved at være godt brugte og klar til at hoppe i seng. Der venter jo en ny dag i morgen med mere skiløb og hyggelige aktiviteter!




















